Produkter
ECCO 2
Det skræddersyede sengesystem med lamelbund, madras og nakkestøttepude. Lige så unik som dig.
ETERA
Springmadrasser med punktelastiske pocketfjedre sørger for en enestående liggefølelse. Ekstremt lang brugslevetid med elasticitet, der holder år efter år.
SOMEO
Skab din egen personlige seng med førsteklasses dekorationselementer, forskellige sengemål samt side- og hovedgærdehøjder.
Röwa ECCO2
Skræddersyet sengesystem
Du sætter målet for alt. Derfor specialkonstrueres ECCO2-sengesystemet efter højde, vægt, kropsbygning og søvnvaner. Resultatet er en ergonomisk korrekt liggeposition, hvor rygsøjlen bevarer sin naturlige form, både når man ligger på siden og på ryggen.
- Dine registrerede kropsmål overføres til lamelbunden
- Madrassen omsætter denne indstilling med sin særlige geometri og bevægelighed
- En harmonisk enhed med en nakkestøttepude, der kan tilpasses i højden
ECCO2-sengesystemet er så fleksibelt, at indstillingerne når som helst kan justeres i tilfælde af ændringer.
Produktinformationer
Produktbeskrivelse
Skræddersyet søvnkomfort til store og små, stærke og slanke mennesker – med ECCO2 er det muligt, for du sætter målet for alt. Kvalificerede ECCO2-forhandlere tilbyder en helt speciel service: De tager dine personlige mål, anbefaler et individuelt sengesystem og indstiller omhyggeligt lamelbunden efter dine mål. På den måde får du en seng, der er indstillet ergonomisk perfekt, og som giver dig en god, sund søvn.
Du kan vælge mellem komfortable lamelbunde med op til fire justeringsmotorer, som nemt og bekvemt kan indstilles med et tryk på en knap. Elektromagnetiske felter frakobles konsekvent ved hjælp af et patenteret system, så du kan nyde en sund, fredfyldt søvn.
Madrassen omsætter lamelbundens indstilling med sin særlige geometri og bevægelighed. ECCO2-madrasprogrammet omfatter 5 typer med forskellige hårdhedsgrader fra koldskums- til fjederkernemadrassen.
Röwa-nakkestøttepuden er ergonomisk formet og kan indstilles i fire forskellige højder takket være den intelligente opbygning.
Röwa ETERA
Springmadrasser: En enestående liggefølelse
Springmadrasser er populære verden over. Og det er der en god grund til: Den punktelastiske pocketfjederkerne opfylder ikke bare de ergonomiske krav, men giver også en følelse af, at sengen blidt giver efter, så der opstår en enestående liggefølelse.
- Den effektive ventilation sørger for et behageligt sengeklima
- Op til 4 forskellige fasthedsstandarder
- Certificeret af eco-INSTITUT i Köln
Fjedrene har en ekstremt lang brugslevetid og beholder deres elasticitet år efter år.
Produktinformationer
Produktbeskrivelse
Ideer giver merværdi
De førsteklasses Etera-madrasser med pocketfjederkerner er inddelt i syv komfortzoner, der har forskellige, nøjagtigt definerede styrker. Derved tilpasser Etera sig optimalt efter kroppen – uanset stilling – ved at give blidt efter eller yde dynamisk støtte – alt efter kropszone eller sovestilling. Fjedrene er syet enkeltvist ind i bomulds- eller fiberstoflommer og forbundet så intelligent med hinanden, at hver enkelt fjeder i vidt omfang kan reagere uafhængigt, hvilket øger madrassens punktelasticitet yderligere. Syv forskellige madrastyper byder på forskelligartede konstruktioner, så du kan finde lige præcis den madras, der passer til dine behov.
Også her er der sammenhæng mellem kvalitet og brugslevetid: Jo finere materialer og forarbejdning, desto længere bevares den sensible dynamik. Derudover fungerer pocketfjederkernen i madrassen ved hver bevægelse som en blæsebælg, der sørger for optimale klimaforhold.
Etera-betrækkene er fremstillet af førsteklasses, naturrene materialer, som er med til at give den enestående behagelige følelse, der kendetegner Etera-madrasserne.
Röwa SOMEO
Innovativ, modulær, personlig
Et statement om moderne livsstil og blikfanget i rummet: Den nye Röwa-seng i modellen Someo med Boxframe®-teknologi passer til den minimalistiske indretningsstil og giver plads til at sætte et personligt præg.
Mål, sengegavl og beklædning bliver takket være den innovative modulopbygning designelementer, der kan tilpasses efter egen smag. Sengegavlen, der fås i to bredder og fire højder, samt stofdesigns i høj kvalitet, der fås i et stort udvalg af farver (fire eksklusive stoftyper i hele 31 farver), giver dig den frihed, du har brug for. Gør Someo til din helt egen seng.
Produktinformationer
Produktbeskrivelse
Tiltrækkes du af former, der ikke bare er en fryd for øjet, men også byder på imponerende funktionalitet? Så er Someo lige noget for dig. Du sammensætter din seng af førsteklasses dekorationselementer, sidestykker og hovedgærder i forskellige højder og dimensioner samt afrundede sengehjørner og tekstilspænder. Et bredt udvalg af materialer og overflader forener æstetik og funktionalitet. Tilvælg liggekomfort, der tilsvarer dine personlige behov, med madrasser og lamelbunde fra Röwa-sengesystemerne.
Historie
Når man kender fortiden, kan man sætte præg på fremtiden
Röwa er en sengeproducent med en lang historie. I 1914 blev stålfjedermadrasfabrikken Rössle & Wanner KG, der er opkaldt efter de to ejerfamilier, grundlagt i Stuttgart. Virksomheden fremstiller stålfjedermadrasser, fjederindlæg, rullemadrasser og Schlummaria-topmadrasser med stor håndværksmæssig kunnen.
Virksomheden har siden sin grundlæggelse satset på kvalitet, Tyskland som produktionsbase samt miljøvenlig fabrikation. Varemærket Röwa – die Bettenmacher har i mere end 100 år stået for kvalitet og funktionalitet samt ergonomi og komfort.
Produktion
Fra sengesnedkernes land
Regional og bæredygtig
Röwas lamelbunde, madrasser og sengesystemer er rendyrket kvalitet og indbegrebet af hjemstavn. Vi indkøber vores massive bøgetræ fra lokalt, bæredygtigt skovbrug og bearbejder det internt på vores eget savværk.
Alle produkter og materialer testes og certificeres af uafhængige testinstitutter for at sikre, at de er uskadelige. Vi udvikler, fremstiller og monterer udelukkende i sydtyske Mössingen ved foden af Schwäbische Alb.
Når du vil vide, hvor din seng kommer fra
Med hvert produkt, der forlader vores fabrik, har vi et ansvar for mennesker og miljø. Din sundhed, vore medarbejderes sundhed samt vore produkters miljøvenlighed ligger os nemlig på sinde.
Takket være serienummeret kan vi spore hver eneste lamelbund tilbage til træet i skoven og kan derfor garantere bæredygtigt skovbrug og førsteklasses, upåklagelig forarbejdelse.
Röwa-princippet
At vågne op som født på ny? En af de skønneste følelser i verden. Det arbejder vi med begejstring på – og har gjort det i mere end 100 år.
Senge og sengesystemer fra Röwa
Bag hvert enkelt produkt står en hel verden. Eksemplarisk konstruktion, de bedste materialer, teknisk og håndværksmæssig perfektion. Röwa – die Bettenmacher fremstiller senge og sengesystemer i høj kvalitet og bestrider en førerposition på markedet for lamelbunde, der kan justeres manuelt og med motor.
Individuelt for dig
Takket være den afstemte kombination af lamelbund og madras byder Röwa på individuel søvnkomfort. En Röwa-seng skræddersys nemlig efter dine kropsmål. Du udvælger materialer og den rette madraskonstruktion efter dine egne ønsker samt lamelbunden ud fra din personlige opfattelse af komfort. Denne høje grad af individualisering giver dig den bedst mulige ergonomi, når du ligger ned.
Godt for miljøet
Röwa føler en særlig forpligtelse i forhold til menneskers sundhed og velvære og sørger for, at alle produkter er så miljøvenlige som muligt. Alle produkter og materialer testes og certificeres af uafhængige testinstitutter for at sikre, at de er uskadelige. Röwas filosofi er: „At skabe produkter er ensbetydende med at skabe vedvarende værdier“
Made in Germany
Hele udviklingen, produktionen og monteringsarbejdet af vores produkter finder sted i vores fabrik i Mössingen. I den sydtyske region Schwäbische Alb fremstiller vi produkter af højeste „Made in Germany“-kvalitet med et særligt fokus på det forarbejdede materiale. Vores bøgetræ kommer eksempelvis udelukkende fra skovene i omegnen.
Kvalitet igennem mere end 100 år
Certificeret kvalitet fra Röwa – die Bettenmacher. Vi har et intensivt samarbejde med videnskabsfolk og specialister på områderne ergonomi, rygsøjleforskning og kontrol af skadelige stoffer. Resultaterne af dette samarbejde integreres løbende i vores udvikling og vores egne fabriksstandarder.
Få god rådgivning
Röwas produkter sælges udelukkende via udvalgte og kvalificerede senge- og møbelforhandlere. Dette sikrer, at du altid får præcis den rådgivning, du har brug for, når du skal træffe beslutninger, der vedrører din nattesøvn.
Mediatek
Viden + salgsinformation om Röwa – die Bettenmacher
Forhandlere
Din lokale Röwa-partner
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om Röwa-produkter eller om virksomheden Röwa – die Bettenmacher? Send os din forespørgsel via nedenstående kontaktformular. Vi ser frem til at høre fra dig.
+49 (0)7473-70120